ER DER KOMMET SKÅR I GLÆDEN?

 Du kan også få lavet din glasskade her vi er autoriseret rudeværksted og medlem af kæden RUDEREP.DK Vi udskifter alle typer ruder efter bilfabrikanternes forskrifter på den måde er du garanteret et godt og sikkert rudeskift.

De nye regler vil blive indsat i Vejledning om syn af køretøjer under punkt 10.03.003 (2).

Reglerne skal sikre ensartethed i bedømmelse af forruder ved syn, og at det inden syn bliver lettere for ejeren/brugeren af køretøjet at vurdere, om køretøjets forrude opfylder kravene ved syn.

10.03.003 Ruder

(2) Forrude i motordrevet køretøj skal være således udført, at genstande, der ses gennem ruden, ikke fremtræder forvrængede eller utydelige.

Inddeling af forruden:

Det omfattede område er inddelt i tre områder (A, B og C) og er begrænset til kun at omfatte arealer indenfor det originale viskerfelt:

Område A (fjernsigtsfeltet), defineret som et 300 x 300 mm felt på forruden, symmetrisk omkring ratnavet med centrum placeret i A-punktet (se definition under vejledningens punkt 10.03.003 (3)).

Område B, defineret som et bånd på tværs af forruden med samme højde som område A og på  begge sider af område A, dog afgrænset af bilens lodrette midterplan.

Område C, defineret som et bånd på tværs af forruden med samme højde som område A og i fortsættelse af det B område, som bilens lodrette midterplan afgrænser.

forrude.png
TS2060110-00050 Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr (syn af forruder)

 Årsager til, at forrude ikke kan godkendes ved syn:

Hvis skader på forruden er større end beskrevet nedenfor, kan forruden ikke godkendes:

Fejl, der befinder sig på grænsen mellem to områder behandles som to separate fejl tilhørende de respektive områder fejlen befinder sig i. Dog må fejlene tilsammen ikke være større end tilladt i det mindst restriktive område.

Revner i forruden, der er gennemgående i begge lag glas placeret vilkårligt på forruden anses som fejl og ruden kan ikke godkendes.

Stenslag og revner, der er repareret, så de reparerede områder fremtræder stort set usynlige, anses ikke som fejl.

Arealer i område A, B eller C, der er sorte eller ”sortprikket” langs rudens yderkant, skal ikke kontrolleres for fejl. Det samme gælder evt. områder bag indvendigt førerspejl.

For biler med centerplaceret rat vil forruden kun bestå af område A og område B.

For køretøjsart M2, M3, N2 og N3 gælder endvidere, at udsynet til påbudte spejle ikke må hindres af stenslag eller revner, der ikke kan omsluttes af en cirkel med diameter på henholdsvis 10 mm og 50 mm.

Hvis forruden ikke kan godkendes ud fra ovenstående, er synsresultatet: Køretøjet kan godkendes efter omsyn.

Ikrafttræden
Meddelelsen træder i kraft den 1. juli 2012.